Sådan foregår en udskiftning

1. Gennemgang. VVS’eren ser på den eksisterende installation, hvor rørene løber, og hvor tapstederne er. Samtidig afklares det, om der skal flyttes noget, fx i forbindelse med nyt køkken eller badeværelse.
2. Planlægning af rørføring. Nye rør føres ofte en anden vej end de gamle, fx i skabe, langs lofter eller i nye installationsskakte, så der skal brydes mindst muligt op.
3. Montering af fordeler. Ved rør-i-rør monteres et fordelerskab, typisk i bryggers, teknikrum eller et skab.
4. Udskiftning af rør. Rørene trækkes ud til tapstederne. Ofte kan det gøres, mens vandet i resten af huset er åbent, så du kun undværer vand i kortere perioder.
5. Afslutning. De gamle rør afproppes eller fjernes, installationen trykprøves, og eventuelle huller lukkes.

I en lejlighed i en etageejendom er det ofte kun rørene i lejligheden, du selv står for. Stigstrengene er fælles og skiftes typisk samlet for hele opgangen, ofte sammen med udskiftning af faldstammer.

Hvad koster udskiftning af vandrør?

Priserne er vejledende, inkl. moms, og afhænger af husets størrelse, antal tapsteder og hvor meget der skal åbnes op.

• Lejlighed med køkken og ét badeværelse: typisk 20.000 til 50.000 kr.
• Parcelhus med 1 til 2 badeværelser: ofte 40.000 til 100.000 kr.
• Kun hovedledning fra stophane til fordeler: 8.000 til 20.000 kr.
• Genetablering af gulve, vægge og fliser: kommer oveni, hvis der skal brydes op.

Den billigste vej til nye rør er at gøre det samtidig med en renovering. Skal køkkenet eller badeværelset alligevel laves om, ligger væggene åbne, og ekstraprisen for nye rør bliver langt mindre. Se badeværelsesrenovering og renovering af køkken. Ved større projekter med flere fag kan en totalentreprise samle det hele.

Godt at gøre samtidig

• Skift stophanen, hvis den er gammel.
• Sæt nye afspærringsventiler ved alle tapsteder.
• Overvej et afkalkningsanlæg, hvis vandet er hårdt. Det er lettest at få plads til, mens rørføringen planlægges.
• Isolér rør i krybekælder og uopvarmede rum. Læs om frostsikring af vandrør.

Blyrør og andre gamle rør

I meget gamle ejendomme kan der stadig sidde stykker af blyrør, typisk på stikledningen eller i kælderen. Bly kan afgive stoffer til drikkevandet, og blyrør bør derfor altid udskiftes. De er grå, bløde og kan ridses med en skruetrækker, hvor stål er hårdt. Er du i tvivl, så få en VVS’er til at se på det.

Huse fra 1970’erne og frem har ofte kobberrør, som generelt holder længe. Men samlinger og fittings kan blive utætte med tiden, især hvis vandet er hårdt eller aggressivt. Her er det ikke altid nødvendigt at skifte det hele. En gennemgang af installationen viser, om det er nok at skifte enkelte strækninger.

Forsikring og rørskader

Mange husforsikringer dækker skader fra pludselige rørbrud, men ikke selve udskiftningen af rør, der er tæret på grund af alder. Nogle forsikringer har også begrænsninger på rør, der er ældre end en vis alder. Har du allerede haft en skade, kan du læse mere om rørskade.

Ofte stillede spørgsmål

Kan rustne vandrør renses i stedet for at blive skiftet?

Der findes metoder til indvendig rensning og belægning, men ved gamle galvaniserede rør er udskiftning som regel den mest holdbare løsning.

Er rustent vand farligt at drikke?

Jern i vandet er sjældent sundhedsskadeligt i de mængder, det typisk drejer sig om, men det smager og misfarver. Løb vandet lidt, før du drikker det, og få rørene undersøgt.

Hvor lang tid tager det?

I en lejlighed typisk to til fem dage. I et parcelhus en til to uger, afhængigt af omfanget.

Kvistbyg sætter dig i kontakt med VVS’ere i København og Nordsjælland, der kan gennemgå din installation og give et tilbud. Se mere om VVS-arbejde eller læs, hvad en VVS’er koster.

Hvad kræver installationen?

Et ionbytteranlæg monteres på koldtvandet lige efter vandmåleren, så hele huset får blødt vand. Der skal være:

• Plads ved stikledningen, fx i teknikrum, bryggers eller kælder. Et anlæg fylder typisk som et lille køkkenskab.
• Et afløb til skyllevandet, når harpiksen regenereres.
• En stikkontakt til styringen.
• En kontraventil, så blødgjort vand ikke kan løbe tilbage i forsyningsnettet.

Mange vælger at lade en enkelt koldtvandshane i køkkenet få ubehandlet vand. Det er ikke et krav, men nogle foretrækker smagen. Anlægget indstilles normalt, så der er en resthårdhed på omkring 6 til 8 °dH. Helt blødt vand er hverken nødvendigt eller ønskeligt i rørene.

Installationen er arbejde på vandinstallationen og skal udføres af en autoriseret VVS’er.

Hvad koster et afkalkningsanlæg?

Priserne er vejledende, inkl. moms.

• Ionbytteranlæg til parcelhus inkl. montering: typisk 10.000 til 20.000 kr.
• Salt og drift: ofte 500 til 1.000 kr. om året.
• Service og eftersyn: anbefales hvert eller hvert andet år, typisk 800 til 1.500 kr.
• Magnetisk eller elektronisk afkalker: 1.000 til 4.000 kr., men med usikker effekt.

Kan det betale sig?

Det afhænger af, hvor hårdt vandet er, og hvor mange apparater der skal beskyttes. En ny varmtvandsbeholder koster typisk 12.000 til 25.000 kr. installeret, og et nyt termostatbatteri 2.500 til 5.000 kr. Forlænger anlægget levetiden af disse dele, og sparer du samtidig sæbe og rengøring, kan det for mange familier betale sig over en årrække. Læs mere om udskiftning af varmtvandsbeholder.

Et oplagt tidspunkt at få anlægget installeret er, når du alligevel får lavet VVS-arbejde, fx ved nyt badeværelse, nye vandrør eller en ny vandvarmer. Så kan rørføringen planlægges, så der er plads til anlægget fra start. Se udskiftning af vandrør og badeværelsesrenovering.

Kalk i hverdagen indtil da

Har du ikke et anlæg endnu, så rens perlatorer og brusehoveder i eddike et par gange om året, og afkalk elkedel og kaffemaskine jævnligt. En drypende hane efterlader også kalkrande, så få den ordnet. Læs om vandhane der drypper.

Kalk i varmtvandsbeholder og fjernvarmeunit

Hvor meget kalk der sætter sig, afhænger af temperaturen. Jo varmere vandet bliver, jo mere kalk udfældes. Derfor er det især varmtvandsbeholderen og varmeveksleren i fjernvarmeunitten, der får det hårdt. En tilkalket varmeveksler giver lavere temperatur på det varme vand, længere ventetid og nogle gange en højere returtemperatur, som fjernvarmeselskabet kan opkræve ekstra for.

En varmeveksler kan afkalkes med syre, og en varmtvandsbeholder kan i nogle tilfælde renses, men det er en løbende udgift. Med blødt vand bliver behovet langt mindre. Får du alligevel serviceret dit anlæg, så spørg VVS’eren om, hvor meget kalk der er i unitten. Det giver et godt billede af, om et afkalkningsanlæg vil gøre en forskel.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man drikke vand fra et afkalkningsanlæg?

Ja. Vand fra en korrekt indstillet ionbytter kan drikkes. Natriumindholdet stiger en smule, men ligger normalt langt under grænseværdierne.

Kan jeg få et anlæg i en lejlighed?

Det er sværere, fordi der sjældent er plads og adgang til stikledningen. Der findes mindre anlæg, der kan monteres under køkkenvasken eller før et enkelt apparat.

Hvor længe holder et afkalkningsanlæg?

Typisk 10 til 15 år med almindelig vedligeholdelse.

Kvistbyg sætter dig i kontakt med VVS’ere i København og Nordsjælland, der kan vurdere, om et afkalkningsanlæg giver mening i dit hus. Se mere om VVS-arbejde.

Sådan måler du dit vandtryk

Du behøver ikke et manometer for at få en idé om trykket. Tag en spand på 10 liter, åbn køkkenhanen helt på koldt vand, og tag tid på, hvor lang tid det tager at fylde den. En almindelig køkkenhane giver typisk 10 til 15 liter i minuttet. Tager det mere end et minut, er trykket lavt, og hvis det samme gælder flere haner, sidder problemet før dem.

Vil du kende det præcise tryk, kan en VVS’er sætte et manometer på en udendørs hane eller ved vandmåleren. Normalt tryk i en dansk bolig ligger typisk mellem 2 og 5 bar.

Når kun det varme vand har lavt tryk

Har det kolde vand fint tryk, men det varme ikke, sidder problemet på varmtvandssiden. I en varmtvandsbeholder kan bunden være fyldt med kalk, eller indløbet kan være tilstoppet. På en fjernvarmeunit kan varmeveksleren være tilkalket, så der kommer mindre og mindre vand igennem. Begge dele er typiske i hovedstadsområdet, hvor vandet er hårdt. Læs om udskiftning af varmtvandsbeholder eller om fjernvarmeinstallation, hvis du har en unit.

Lavt vandtryk og hårdt vand

I København og store dele af Nordsjælland er vandet hårdt. Kalken sætter sig i perlatorer, brusere, termostatbatterier og varmevekslere. Rensning hjælper i en periode, men kommer det hurtigt igen, kan et afkalkningsanlæg være en løsning, der beskytter hele installationen.

Når rørene er problemet

Er trykket lavt i hele huset, og er stophane og ventiler helt åbne, er gamle galvaniserede rør en sandsynlig forklaring. Det gælder især huse bygget før 1970, hvor rørene aldrig er skiftet. Andre tegn er brunligt vand efter ferier, rust ved samlinger og små utætheder. Her hjælper rensning ikke, og den holdbare løsning er nye rør. Læs mere om udskiftning af vandrør.

Hvad koster det at få løst?

Priserne er vejledende, inkl. moms og kørsel.

• Afkalkning af perlator og bruser: klarer du selv for næsten ingenting.
• Ny ballofix eller stophane: typisk 800 til 3.500 kr.
• Nyt termostatbatteri i bruseren: 2.500 til 5.000 kr. inkl. montering. Se udskiftning af blandingsbatteri.
• Ny reduktionsventil: ofte 1.500 til 3.500 kr.
• Afkalkning eller ny varmeveksler i fjernvarmeunit: 2.000 til 8.000 kr.
• Nye vandrør i et parcelhus: typisk 40.000 til 100.000 kr.

Lavt tryk i bruseren efter nyt batteri

Mange oplever lavt tryk lige efter, at der er sat et nyt termostatbatteri op. Forklaringen er ofte, at der er kommet snavs eller små metalspåner fra rørene ind i batteriets filtre, da vandet blev åbnet igen. Filtrene sidder typisk ved tilslutningerne bag på batteriet og kan renses. Moderne regnbrusere med stort brusehoved kræver også mere vand end en almindelig håndbruser, så et ældre anlæg med smalle rør kan have svært ved at levere nok.

Et andet klassisk problem er, at varmt og koldt vand har forskelligt tryk. Termostatbatterier har brug for nogenlunde ens tryk på begge sider for at fungere. Er trykket på det varme vand lavt, fordi varmtvandsbeholderen eller unitten er tilkalket, kan bruseren både blive svag og svinge i temperatur.

Ofte stillede spørgsmål

Kan vandværket give lavt tryk?

Ja, ved arbejde på ledningsnettet eller i spidsbelastning. Spørg naboerne. Har de også lavt tryk, så kontakt forsyningen.

Hjælper en trykforøgerpumpe?

Kun hvis trykket fra forsyningen er for lavt. Er problemet tilkalkede rør eller ventiler, løser en pumpe ikke årsagen.

Er lavt tryk farligt?

Nej, men det kan være tegn på rør, der er ved at være udtjente, og så er risikoen for en lækage større.

Kvistbyg sætter dig i kontakt med VVS’ere i København og Nordsjælland, der kan finde årsagen. Se mere om VVS-arbejde.

Det skal du huske før nedrivning

1. Tjek om skorstenen er bærende. I nogle ældre huse hviler bjælker eller dele af tagkonstruktionen på skorstenen. Så skal der etableres ny understøtning, før den fjernes. Det samme princip gælder vægge, og du kan læse mere om bærende eller ikke-bærende vægge.
2. Afmeld ildstedet. Er der stadig registreret et ildsted eller et fyr på skorstenen, skal det afmeldes hos kommunen eller skorstensfejeren, så du ikke betaler for fejning af en skorsten, der ikke findes.
3. Undersøg for asbest. Gamle aftræksrør, inddækninger og plader omkring skorstenen kan indeholde asbest. Det skal afklares inden nedrivning. Se hvordan du finder ud af, om der er asbest i huset.
4. Tjek lokalplan og bevaringsforhold. I bevaringsværdige huse og visse kvarterer kan skorstenen være en del af det, der skal bevares. Spørg kommunen, hvis du er i tvivl.
5. Tænk på rækkehuse og dobbelthuse. Deler du skorsten med naboen, skal I være enige, og løsningen skal tage højde for begge huse.

Hvem udfører arbejdet?

Nedrivning af en skorsten er typisk et samarbejde mellem flere fag. Mureren tager skorstenen ned og lukker eventuelle åbninger i murværket. Tømreren eller tagdækkeren reparerer taget, hvor skorstenen stod, og retter lægter og undertag til. Fjernes hele skorstenen, kommer der ofte også gulv- og loftsarbejde, og nogle gange en maler til sidst.

Når flere fag er i spil, er det en fordel, at én aktør koordinerer forløbet, så taget ikke står åbent længere end nødvendigt. Læs mere om murerarbejde og tømrerarbejde.

Hvad koster nedrivning af en skorsten?

Priserne er vejledende, inkl. moms. De afhænger af skorstenens størrelse, tagtype, højde og adgangsforhold.

• Fjernelse af skorsten over tag og lukning af taget: typisk 10.000 til 25.000 kr.
• Fjernelse ned til loftsgulv: ofte 20.000 til 40.000 kr.
• Fjernelse af hele skorstenen gennem huset: typisk 35.000 til 80.000 kr. eller mere, afhængigt af hvor meget gulv, loft og væg der skal genetableres.
• Stillads eller lift: kan komme oveni, hvis taget er højt eller stejlt.

Til sammenligning koster en omfugning med ny krone og inddækning ofte 15.000 til 35.000 kr. Står skorstenen ubrugt, er det derfor tit billigere på sigt at fjerne den. Skal der laves større nedbrydning i forbindelse med en ombygning, kan du læse mere om nedrivning.

Bedste tidspunkt

Arbejde, hvor taget åbnes, laves helst i den tørre del af året. Planlæg gerne nedrivningen samtidig med andet tagarbejde, fx et nyt tag eller nye kviste, så du kun betaler for stillads og opstart én gang.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg søge byggetilladelse for at fjerne en skorsten?

Som regel ikke, hvis det ikke ændrer på bærende konstruktioner eller bevaringsværdige forhold. Afmeld dog altid ildstedet, og tjek lokalplanen.

Hvor lang tid tager det?

At fjerne toppen og lukke taget tager typisk en til tre dage. En hel skorsten gennem huset kan tage en til to uger inklusive reparationer.

Kan murstenene genbruges?

Gamle mursten kan ofte renses og genbruges, fx til en havemur eller en grill, hvis de er hele og fri for sod.

Kvistbyg sætter dig i kontakt med murere og tømrere i København og Nordsjælland, der kan fjerne skorstenen og lukke taget i ét forløb.

Fordele og ulemper i korte træk

• Udskiftning: Nye rør med lang levetid, mulighed for at flytte afløb, og ofte en naturlig del af en strengrenovering med nye badeværelser. Ulempen er, at beboerne skal undvære bad og toilet i en periode, og at prisen er højere.
• Strømpeforing: Mindre støj, støv og ulempe for beboerne, kortere byggetid og typisk lavere pris. Ulempen er, at diameteren bliver lidt mindre, at gamle tilslutninger stadig sidder, og at levetiden af en foring er kortere end på helt nye rør.

Mange foreninger vælger udskiftning, hvis badeværelserne alligevel er slidte. Er badeværelserne derimod nye, er strømpeforing ofte den mest fornuftige vej, fordi man undgår at bryde nye fliser op.

Hvad koster det at skifte faldstammen?

Priserne er vejledende, inkl. moms, og afhænger meget af ejendommens størrelse, adgangsforhold og om der laves andet arbejde samtidig.

• Udskiftning af faldstamme alene: typisk 30.000 til 70.000 kr. pr. lejlighed.
• Strømpeforing: ofte 15.000 til 40.000 kr. pr. lejlighed.
• Strengrenovering med nye faldstammer, vandrør og badeværelser: kan løbe op i 200.000 til 400.000 kr. pr. lejlighed.

Kombineres udskiftningen med nye badeværelser, kan det være en fordel at se på en samlet badeværelsesrenovering. Så skal der kun brydes op én gang, og tømrer, murer, VVS og elektriker kan planlægges i ét forløb. Læs også om udskiftning af vandrør, da vandrørene ofte er lige så gamle som afløbet.

Sådan griber foreningen det an

1. Få tilstanden dokumenteret med en TV-inspektion og eventuelt en rådgiver, hvis projektet er stort.
2. Afklar omfanget. Skal der kun laves faldstammer, eller også vandrør og badeværelser?
3. Indhent sammenlignelige tilbud ud fra samme beskrivelse.
4. Informer beboerne tidligt om tidsplan, adgang til lejligheder og hvor længe bad og toilet er ude af drift. Mange entreprenører stiller skurvogn med bad og toilet op i gården.
5. Planlæg økonomien, fx via lån i foreningen eller opsparede midler til vedligeholdelse.

Har foreningen også planer for opgang og fællesarealer, kan du læse bestyrelsens køreplan for opgangsrenovering. Ved projekter med mange fag kan en totalentreprise give én samlet kontrakt og én kontaktperson.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem betaler for udskiftning af faldstammen?

I en andels- eller ejerforening er faldstammen som regel fælles, og udgiften betales af foreningen. Vedtægterne afgør det præcise ansvar.

Hvor lang tid tager det?

En traditionel udskiftning tager typisk en til tre uger pr. streng. Strømpeforing kan ofte klares på få dage pr. opgang.

Hvem må udføre arbejdet?

Arbejde på afløbsinstallationer skal udføres af en autoriseret kloakmester eller en VVS-virksomhed med kloakautorisation.

Kvistbyg sætter foreninger og ejere i forbindelse med erfarne VVS- og kloakfolk i København og Nordsjælland. Se mere om VVS-arbejde, eller læs om rørskader, hvis der allerede er sket en skade.

Hvornår på året skal man kalke?

Kalkning bør laves i perioden fra maj til september. Kalk må ikke fryse, før den er hærdet, og kraftig sol og vind tørrer den for hurtigt. Overskyet, mildt vejr med lidt fugt i luften er ideelt. Mange erfarne murere undgår at kalke i en hedebølge.

Hvor tit skal et hus kalkes?

En facade, der er kalket korrekt, holder typisk 5 til 10 år, før den trænger til en ny omgang. Sydvendte og vejrudsatte gavle slides hurtigere. Kalkning er derfor vedligeholdelse, ikke en engangsbehandling. Til gengæld er hver omgang forholdsvis billig, fordi der sjældent skal gøres meget ved underlaget.

Kalkning, vandskuring eller filtsning?

Kalkning ændrer ikke på murens struktur. Stenene og fugerne kan stadig anes under kalken. Ønsker du en mere ensartet overflade, kan muren først vandskures eller filtses og derefter kalkes. Læs mere om forskellen i guiden om vandskuring, filtsning og pudsning.

Er soklen skadet eller skaller den, bør den udbedres samtidig. Se pudsning af sokkel.

Hvad koster kalkning af et hus?

Priserne er vejledende, inkl. moms, ekskl. stillads.

• Kalkning af facade med godt underlag: typisk 150 til 350 kr. pr. m².
• Kalkning med reparation af puds og fuger: ofte 300 til 600 kr. pr. m².
• Fjernelse af plastmaling før kalkning: 300 til 700 kr. pr. m² afhængigt af metode og antal lag.
• Stillads: 15.000 til 40.000 kr. for et almindeligt parcelhus.

Er facaden i dårlig stand, kan en samlet facaderenovering være mere økonomisk end at kalke oven på skaderne.

Kalk indvendigt

Kalk er ikke kun til facader. I ældre huse med kalkpudsede vægge er kalkmaling også et godt valg indendørs, især i kældre, bryggers og badeværelser i ældre ejendomme, hvor væggene skal kunne ånde. Kalk har en naturligt høj pH-værdi, som gør det vanskeligt for skimmel at gro på overfladen. Men det løser ikke et fugtproblem, og står vægge våde, skal årsagen findes først.

Typiske fejl ved kalkning

• For tykke lag. Tykke lag revner og smitter af. Kalk skal påføres tyndt og i flere omgange.
• For lidt forvanding. Muren suger vandet ud af kalken, så den ikke hærder.
• Kalk på plastmaling. Kalken kan ikke binde til en tæt overflade og skaller af inden for kort tid.
• Kalkning i hård sol eller frost. Begge dele ødelægger hærdningen.
• Forkerte pigmenter. Pigmenter, der ikke er kalkægte, falmer eller misfarver kalken.

Undgå også at bruge kalk på en facade, der i forvejen er pudset med ren cementmørtel. Her vil et andet produkt, fx en silikatmaling, ofte holde bedre. En murer kan vurdere underlaget ved besigtigelsen.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg selv kalke mit hus?

Ja, mange gør det selv. Det kræver tålmodighed, det rette vejr og respekt for forvandingen. Ved større facader, høje gavle og skadet underlag giver en murer et mere holdbart resultat.

Hvorfor smitter kalken af?

Typisk fordi kalken er tørret for hurtigt, eller fordi lagene er for tykke. Så hærder den ikke ordentligt og smitter af som støv.

Kan man kalke i farver?

Ja. Kalk kan farves med jordpigmenter, som giver de klassiske gule, okker, røde og grå toner. Pigmentet skal være kalkægte.

Kvistbyg sætter dig i kontakt med murere i København og Nordsjælland, som kender kalk og ældre murværk. Se mere om murer i København.

Risikoen ved sandblæsning

En mursten har en hård, brændt yderside, ofte kaldet brændhuden. Den beskytter den mere porøse kerne mod vand og frost. Sandblæser man for hårdt, slibes brændhuden af, og stenen begynder at suge vand. Resultatet kan være frostskader, afskalning og en facade, der ser ældre ud efter få år end før behandlingen.

Det gælder især blødere, håndstrøgne sten fra før 1900-tallet og mange ældre gule og røde mursten. Fugerne bliver også slidt, og ofte skal facaden omfuges bagefter. Det bør være en del af budgettet fra start.

Derfor er det klogt at lave en prøveflade på et lille, diskret stykke af facaden. Så kan du og mureren se, hvordan stenene reagerer, før hele huset blæses.

Alternativer til sandblæsning

• Kemisk afrensning. Malingsfjerner eller en afrensningspasta, der skylles af med lavt tryk. Skåner stenene, men kræver omhu med opsamling og miljø.
• Damprensning. Varm damp med lavt tryk fjerner snavs, alger og nogle typer maling. Meget skånsomt.
• Højtryksrensning med lavt tryk. Kan fjerne løst snavs og alger, men skal bruges med omtanke, så fugerne ikke spules ud.
• Behold overfladen. Er malingen fast, kan det nogle gange være bedre at male om med en diffusionsåben maling eller give facaden en ny vandskuring eller filtsning.

Hvad koster sandblæsning af en facade?

Priserne er vejledende, inkl. moms, ekskl. stillads.

• Skånsom blæsning af murværk: typisk 200 til 500 kr. pr. m².
• Afrensning af tæt maling i flere lag: ofte 400 til 700 kr. pr. m².
• Omfugning bagefter: typisk 450 til 800 kr. pr. m².
• Stillads til et almindeligt parcelhus: kan let lægge 15.000 til 40.000 kr. oveni.

Fordi stilladset er en stor post, er det en fordel at samle opgaverne, så afrensning, reparation af revner og omfugning laves i samme omgang. Se mere om facaderenovering, og læs om revner i facaden, hvis muren også har skader.

Før du beslutter dig: tre spørgsmål til mureren

1. Hvilken type sten har huset? Hårde, maskinstrøgne sten tåler mere end bløde, håndstrøgne sten. En erfaren murer kan ofte vurdere det ved at se og banke på stenene.
2. Hvilken metode og hvilket slibemiddel vil du bruge? Spørg til tryk, slibemiddel og om der laves en prøveflade. Et konkret svar er et godt tegn.
3. Hvad sker der med fugerne? Skal de fræses ud og omfuges bagefter, og er det med i prisen?

Støv, naboer og affald

Sandblæsning giver støv og støj. Stilladset skal pakkes ind med net eller presenning, og vinduer og døre skal afdækkes grundigt. I tæt bebyggelse som i København bør naboerne have besked på forhånd. Det brugte slibemiddel indeholder rester af maling, og hvis den gamle maling er fra før 1980, kan den indeholde bly eller PCB. Så skal der laves en miljøkortlægning, og affaldet skal håndteres efter reglerne.

Har huset asbestholdige materialer, fx i soklen eller i gamle facadeplader, skal det også afklares inden. Læs mere om, hvordan du ved, om der er asbest i huset.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg søge tilladelse til at sandblæse facaden?

Som regel ikke, men er huset bevaringsværdigt eller ligger det i et område med lokalplan, kan der være krav til facadens udseende. Tjek med kommunen.

Hvornår på året kan man sandblæse?

Fra forår til tidligt efterår. Murværket skal kunne tørre ud, før frosten kommer, og eventuel omfugning kræver frostfrit vejr.

Kan jeg selv sandblæse min facade?

Det kan lade sig gøre med lejet udstyr, men risikoen for at ødelægge stenene er stor uden erfaring. Støv og affald skal også håndteres korrekt.

Kvistbyg formidler facadearbejde til murere i København og Nordsjælland. Se mere om murerarbejde.

Sådan fjerner du salpeter

Salpeter fjernes bedst tørt. Brug en stiv børste, gerne en stålbørste på robust murværk og en nylonbørste på puds, og børst saltene af. Saml støvet op med en støvsuger.

Undgå at vaske salpeter af med vand. Vandet opløser saltene og trækker dem tilbage ind i muren, og når det tørrer, kommer de igen. Det samme gælder syreholdige rensemidler, som kan skade fugerne.

Er pudsen eller malingen begyndt at skalle af, skal det løse også fjernes. Saltene krystalliserer bag overfladen og sprænger den løs. Her nytter det ikke at male ovenpå, fordi problemet vender tilbage.

Find årsagen, ellers kommer det igen

At børste salpeteret af er kosmetik. Det kommer tilbage, så længe fugten fortsætter. Spørg dig selv, hvor vandet kommer fra:

1. Regnvand fra terræn. Hælder jorden ind mod huset, eller ligger fliser og jord højere end soklen, løber vandet direkte ind mod muren.
2. Tagrender og nedløb. Et utæt nedløbsrør kan gennemvæde et stykke mur i årevis.
3. Manglende eller defekt dræn. Ældre huse har sjældent et fungerende omfangsdræn. Læs om tegn på at kælderen mangler omfangsdræn.
4. Grundvand og jordfugt. Fugten trækker op i murværket nedefra, også kaldet opstigende grundfugt.
5. Dårlige fuger eller revner i facaden. Regn trænger ind og fordamper på indersiden.
6. Tæt maling på muren. Plastmaling eller cementpuds på gammelt kalkmurværk lukker fugten inde, så den søger ud andre steder.

Hvad koster det at få styr på salpeter og fugt?

Priserne er vejledende, inkl. moms.

• Afrensning af kældervæg og ny kalk- eller saneringspuds: typisk 500 til 900 kr. pr. m².
• Ny pudset sokkel udvendigt: ofte 700 til 1.200 kr. pr. løbende meter. Se pudsning af sokkel.
• Omfangsdræn omkring et parcelhus: typisk 80.000 til 200.000 kr. afhængigt af husets størrelse og adgangsforhold.

Vil du læse mere om priser på pudsearbejde indvendigt, så se guiden om pudsning af væg og pris.

Salpeter på kældervæggen i en ældre villa

I mange villaer fra før 1960 er kælderen bygget uden fugtspærre og med massive ydervægge, der står direkte mod jorden. Her er en vis fugt i kælderen næsten uundgåelig, og salpeter på væggene er normalt. Spørgsmålet er, hvad kælderen bruges til. Til opbevaring af haveredskaber kan lidt salpeter være acceptabelt. Skal kælderen være værelse eller hobbyrum, kræver det en anden indsats.

Mange forsøger at løse problemet indefra med tæt maling, plastfolie eller forsatsvægge. Det gør ofte det hele værre, fordi fugten lukkes inde i muren og søger op i etagen ovenover. Den mest holdbare løsning er at begrænse fugten udefra og give væggen en åben overflade indvendigt, så den kan tørre ud mod kælderen.

Ventilation og affugtning

Når fugten fordamper fra kældervæggen, skal den et sted hen. God ventilation og eventuelt en affugter hjælper med at holde luftfugtigheden nede, så der ikke dannes skimmel. Luft ud om vinteren, hvor udeluften er tør. Om sommeren kan varm, fugtig udeluft kondensere på de kolde kældervægge, så her er det bedre at holde vinduerne lukkede og bruge en affugter.

Ofte stillede spørgsmål

Er salpeter farligt?

Nej, salpeter er ikke sundhedsskadeligt. Men den fugt, der giver salpeter, kan give skimmel og skade murværket over tid.

Kan jeg male over salpeter?

Det kan ikke anbefales. Saltene arbejder sig gennem malingen og får den til at skalle af. Fjern salpeteret, stop fugten, og brug en diffusionsåben kalk- eller silikatmaling.

Hvor lang tid går der, før salpeter forsvinder?

På nyt murværk forsvinder det ofte inden for et år. På ældre mur kommer det igen, indtil fugtkilden er fjernet.

Kvistbyg samarbejder med murere i København og Nordsjælland, som kan finde årsagen til fugten og udbedre murværket. Se mere om murer i København.

Det kan du selv gøre

En vandlås under en køkkenvask eller en håndvask er en af de få dele af installationen, de fleste kan skille ad selv. Sæt en balje under, skru omløberne af med hånden, og rens delene. Tjek pakningerne, og sæt dem rigtigt i, med den skrå side vendt den rigtige vej. Skru det hele sammen igen med hånden. Brug ikke tang, for plastgevind knækker let.

Fortsætter det med at dryppe, eller er vandlåsen gammel og skør, er det mest fornuftigt at få en ny. Er afløbet samtidig langsomt, kan problemet sidde længere nede i røret, og så hjælper en ny vandlås ikke alene. Se mere om stoppet afløb.

Hvornår bør en VVS’er tage over?

• Når lækagen sidder ved tilslutningen til afløbsrøret i væggen eller gulvet.
• Når afløbsrøret i væggen er af gammelt støbejern, og samlingen er tæret.
• Når skabsbunden eller gulvet allerede er gennemfugtet, og du vil være sikker på, at der ikke ligger vand under køkkenet.
• Når der skal tilsluttes ny opvaskemaskine samtidig. Læs mere om montering af opvaskemaskine.

Hvad koster en ny vandlås?

Priserne er vejledende, inkl. moms og kørsel.

• Ny vandlås under køkkenvask eller håndvask, monteret: typisk 1.000 til 2.000 kr.
• Hvis tilslutningen til afløbet i væggen også skal laves om: ofte 2.000 til 4.000 kr.
• Selve vandlåsen i byggemarkedet: 100 til 400 kr.

Skal håndvasken alligevel skiftes, er det et godt tidspunkt at få ny vandlås med. Se montering af håndvask.

Pas på vandskader i køkkenet

Et lille dryp i et køkkenskab kan stå på i måneder, før man opdager det. Spånpladen i skabsbunden suger vandet op, og det kan trække videre ind under sokkelpanelet og gulvet. Lugter det muggent, eller er gulvet blødt foran køkkenet, bør det undersøges, før det udvikler sig til en større vandskade. Lugter det af kloak i stedet for muggent, kan du læse guiden om afløb der lugter.

Forskellige typer vandlåse

Der findes flere typer, og det er godt at vide, hvilken du har, før du køber en ny.

• Rørvandlås: Den klassiske U- eller S-formede vandlås. Den er nem at skille ad og rense.
• Flaskevandlås: Et lodret rør med en aftagelig bund. Bruges ofte under håndvaske, fordi den fylder mindre.
• Pladsbesparende vandlås: Flad model, der giver mere plads i skuffen under en håndvask. Kan være sværere at rense.
• Dobbelt vandlås: Til køkkenvaske med to kummer. Har flere samlinger og dermed flere steder, der kan blive utætte.

Mål diameteren på afløbet i vasken og på afløbsrøret i væggen, før du køber. Køkkenvaske har typisk 40 mm og håndvaske 32 mm, men der er undtagelser.

Forebyg en utæt vandlås

Hæld ikke kogende vand direkte i afløbet, og undgå stærke kemiske afløbsrensere. Rens vandlåsen et par gange om året, især i køkkenet, hvor fedt og madrester samler sig. Og tjek skabet under vasken, når du alligevel tømmer det, så du opdager en fugtig plet, mens den stadig er lille.

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg selv skifte vandlåsen?

Ja, en almindelig vandlås under en vask må du gerne selv udskifte. Ændringer på afløbsinstallationen i væg og gulv skal laves af en autoriseret kloakmester eller VVS’er.

Hjælper silikone på en utæt samling?

Nej. Samlingerne tætner med pakninger, og silikone holder sjældent på plast. Find årsagen i stedet.

Hvorfor drypper det kun, når opvaskemaskinen kører?

Fordi maskinen pumper vand ud med tryk. Tjek slangeklemmen og slangens tilslutning til vandlåsen.

Kvistbyg kan sætte dig i kontakt med en VVS’er i København og Nordsjælland. Se mere om VVS-arbejde.

Sommerhus og hus der står tomt

Et sommerhus, der ikke bruges om vinteren, skal lukkes ned. Luk for vandet ved stophanen, åbn alle haner, og tøm rørene. Husk toilettets cisterne og vandlåse, hvor der står vand. Har huset en varmtvandsbeholder, skal den også tømmes, eller der skal holdes frostfri varme. Er du i tvivl om, hvordan installationen tømmes helt, kan en VVS’er gøre det og samtidig sætte aftapningsventiler, så det er nemt næste år.

Hvis et rør er frosset

Kommer der intet vand ud af en hane, selvom der er åbent ved stophanen, er røret sandsynligvis frosset.

• Luk for vandet ved stophanen, før isen smelter. Så undgår du en oversvømmelse, hvis røret er sprængt.
• Åbn hanen, så smeltevandet kan løbe ud.
• Tø røret op med en hårtørrer eller en varmeblæser på afstand. Start ved den ende, der er tættest på hanen.
• Brug aldrig åben ild, gasbrænder eller varmepistol. Det kan skade røret og er en reel brandrisiko.

Når røret er tøet op, så åbn langsomt for stophanen igen og hold øje med væggen og gulvet omkring det frosne stykke. Løber der vand, er røret sprængt. Luk straks igen, og få hjælp via akut VVS.

Hvad koster det, hvis et rør springer?

Priserne er vejledende, inkl. moms.

• Reparation af et frostsprængt rør med god adgang: typisk 1.500 til 4.000 kr.
• Rør i væg eller gulv, der skal brydes op: 5.000 til 15.000 kr. eller mere, før genopretning af fliser og puds.
• Vandskade i gulv og vægge: kan løbe op i langt større beløb med affugtning og nye materialer.

Sammenlignet med det er rørskåle til et par hundrede kroner en god investering. Læs mere om, hvad der skal til ved en rørskade, og hvordan en frostfri udendørs vandhane kan spare dig for besværet hvert efterår.

Dækker forsikringen frostskader?

Mange husforsikringer dækker skader efter frostsprængte rør, men kun hvis huset har været holdt tilstrækkeligt opvarmet, eller hvis installationen har været lukket og tømt. Er huset ubeboet, og har du skruet helt ned for varmen, kan forsikringen afvise skaden. Tjek dine forsikringsbetingelser, hvis du skal være væk længe.

Tjekliste før vinteren

Brug en halv time i oktober eller november på at gå huset igennem. Start udenfor med de udendørs haner, og gå derefter ned i kælderen eller krybekælderen og kig efter rør uden isolering. Tjek også garage og udhus, hvis der er vand derude. Se, om ventilationsriste i krybekælderen kan lukkes, og om de har været lukket i forvejen. Til sidst kan du tjekke, at du kan lukke for vandet ved stophanen.

Har du en ældre installation med rør, der løber langs ydermuren i køkkenet eller badeværelset, kan det være værd at overveje, om rørene på sigt bør flyttes ind i en indvendig væg. Det er især relevant, hvis køkkenet eller badeværelset alligevel skal renoveres.

Varmekabel: hvornår og hvordan

Et selvregulerende varmekabel øger automatisk varmen, når temperaturen falder, og bruger kun lidt strøm, når der ikke er frost. Det monteres langs røret under isoleringen. Kablet skal være beregnet til vandrør, og det skal sluttes til en stikkontakt eller en fast installation, der er egnet til formålet. Brug aldrig almindelige forlængerledninger i en fugtig krybekælder.

Ofte stillede spørgsmål

Ved hvilken temperatur fryser vandrør?

Vand fryser ved 0 grader, men rør i en isoleret væg fryser først ved længere tids frost. Udendørs haner og rør i krybekældre kan fryse allerede efter en nat med minus 5 til 10 grader.

Hjælper det at lade en hane dryppe?

Ja, rindende vand fryser sværere. Men det er en nødløsning og ikke en erstatning for isolering.

Kan jeg selv isolere rørene?

Ja. Rørskåle kan du sagtens sætte på selv. Flytning af rør eller montering af en ny frostfri hane skal laves af en autoriseret VVS’er.

Kvistbyg sætter dig i kontakt med VVS’ere i København og Nordsjælland. Se mere om VVS-arbejde.